Udgivet i Skriv en kommentar

Curvy Copenhagen lukker ned for en stund..

Jeg har arbejdet hårdt for at finde en løsning efter at min systue i foråret meldte ud at de lukkede ned. Det efterlod pludselig mig og Curvy Copenhagen i en situation hvor jeg måtte ud og lede efter et nyt sted at få produceret tøj ASAP.

Det er en lang og hård kamp at finde et sted der kan levere samme gode kvalitet til samme pris, så jeg ville kunne holde de priser som I søde kunder er vant til hos Curvy Copenhagen.

Derfor har jeg taget den meget svære beslutning at drosle Curvy Copenhagen ned for en stund.

Det betyder, at alt her på webshoppen er sat ned til uhørt lave priser, og at jeg på et tidspunkt lukker webshoppen helt ned – indtil jeg i ro og mag har fundet en løsning, som både jeg og I kan være tjent med. Se de gode tilbud her.

Jeg har brug for tid til at revurdere Curvy Copenhagen konceptet og forhåbentlig komme ud på den anden side med et stærkere brand med et par gode producenter i ryggen. Forhåbentlig også et koncept der gør det muligt for mig at efterleve den store efterspørgsel der har været på at få Curvy Copenhagen i butikker rundt omkring i landet.

Jeg håber at I søde kunder stadig vil være der når jeg og Curvy Copenhagen vender stærkt tilbage om et års tid ❤️ 

Tusind tak for al jeres støtte og opbakning gennem de sidste 3 år – uden Jer var Curvy Copenhagen slet ikke nået så langt!

KEEP ON ROCKING YOUR CURVES ❤️

Kærlig hilsen Sidsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *